Nicaragua Madriz – 1000g

220,00 DKK
inkl. moms
Levering 1-3 hverdage
Fri fragt ved køb over 499,-
30 dages fuld returet
Land: Nicaragua
Område: Madriz
Farm: San Juan del Rio Coco
Høst: 2020/2021
Forarbejdning: Fully washed & sun dried
Sorter: Bourbon, Catuai, Caturra
Højde: 900-1200 meter
Økologisk: Ja
Smagsnuancer: Citrus, stenfrugt, ristede nødder og chokolade

Vores økologiske nicaraguanske perle er en kompleks kaffe med lette smagsnuancer af citrus og stenfrugt samt udprægede noter af ristede nødder og chokolade. Kaffen består af sorterne Catuai, Bourbon og Caturra og er en rigtig lækker kaffe til både filter og mælkekaffe. Uanset om du brygger den som espresso, stempelkaffe eller som pour over-kaffe får du en utroligt velafbalanceret og klassisk kop kaffe, med en god balanceret syre, som både er cremet og fyldig og smager som ”kaffe bør smage”.

Kaffen er fully washed, hvilket vil sige at man kort tid efter høsten fjerner bærret og vasker kaffebønnen. Dette for at bibeholde de originale smagsnuancer der er i selve bønnen.

Kaffen kommer fra regionen Madriz i Nicaragua, som på trods af sin beskedne størrelse udgør epicentret for landets kaffeproduktion – og dette er der selvfølgelig en god grund til! Madriz har både på grund af højden på mellem 900-1200 meter, samt vandforsyningen fra en række floder som løber igennem regionen, nemlig de helt perfekte forhold for at dyrke en utroligt velsmagende økologisk kaffe af meget høj kvalitet.

Vores økologiske bønner får vi fra kooperativet Unión de Cooperativas Agropecuarias San Juan del Rio Coco som er en sammenslutning af 8 forskellige kooperativer i regionen som tilsammen repræsenterer mere end 370 mindre producenter. Kooperativet opstod i 1993 ud fra et ønske om at sikre kaffebønderne en bedre pris og for at sikre en bedre og mere ensartet kvalitet af kaffen til slutbrugerne. Derfor leverer alle kaffebønderne deres bønner til et centralt tørreanlæg, hvor eksperter fra kooperativet varetager processen med at tørre kaffen og samtidig kvalitetskontrollerer og prøvesmager kaffen inden den sendes videre til vores risteri i Danmark.  Kooperativet er navngivet efter floden Rio Coco som har stor betydning for vandforsyningen i regionen.

Kaffen er hele bønner, og er pakket i Co2 Neutrale kaffeposer