Bolivia La Paz Økologisk kaffe - 300g

90,00 DKK
inkl. moms
Levering 1-3 hverdage
Fri fragt ved køb over 499,-
30 dages fuld returet

Vores lækre økologiske kaffe fra Bolivia er en 100% Arabica kaffe af sorterne Caturra og Catuai. Kaffen har en intens sødme og en bred palette af florale smagsnoter, herunder i særdeleshed noter af mango og fersken. For at bevare kaffens oprindelige smagsnuancer og sikre et meget klart og autentisk smagsudtryk, har vi valgt en relativt lys risteprofil til vores Bolivianske kaffe. Dette gør kaffen er utroligt velegnet til filterkaffe på f.eks. Chemex eller Hario, ligesom den også egner sig utroligt godt til aeropress.

Kaffen er fully washed, hvilket vil sige at man kort tid efter høsten fjerner bærret og vasker kaffebønnen. Dette for at bibeholde de originale smagsnuancer der er i selve bønnen.

Kaffen kommer fra regionen Yungas som ligger et par timers kørsel fra verdens højst beliggende hovedstad La Paz.Yungas regionen udmærker sig ved sin særlige placering, hvor en række vidtstrækkende dale ligger i 1200-1800 meters højde imellem højlandet i Andesbjergene og den tropiske regnskov i Amazonas. Dette giver et mildt subtropisk klima, som sammen med konstante passatvinde der bringer fugtig luft fra regnskoven op i kaffeplantagerne, skaber optimale betingelser for at dyrke økologisk kaffe af utroligt høj kvalitet.

Vores økologiske bønner får vi fra kooperativet The Cooperativa Integral Agrícola Productores Ecológicos (CIAPEC), som er en sammenslutning af 300 medlemmer som opstod ud fra ønsket om at fremme udviklingen af økologisk og bæredygtig kaffedyrkning igennem harmonisk sameksistens med naturen. Derfor bliver der også kun anvendt naturlige metoder til bekæmpelse af skadedyr og plantesygdomme og alle kaffebær håndplukkes og sorteres. Derudover er 95% er den økologiske kaffe fra CIAPEC også fair-trade.

Kaffen er hele bønner, og er pakket i Co2 Neutrale kaffeposer

Land: Bolivia
Område: La Paz (Yungas)
Farm: CIAPEC
Høst: 2020
Forarbejdning: Fully washed & sun dried
Sorter: Caturra, Catuai
Højde: 1200-1800
Økologisk: Ja
Smag nuancer: Mango og fersken

Vægt
300g