Stempelkaffe


Stempelkaffe brygning:

Stempelkaffe brygning er en simpel bryggemetode, og er både velegnet til begyndere og øvede kaffebryggere, og resultere i en fantastisk kaffe.

 

De vigtige parametre ved stempelkaffe brygning er følgende:

  1. Formalingsgraden til stempelkaffen er essentiel, da denne bryggemetode er ekstrem følsom over for ekstraktion, er det vigtigt med den korrekte formalingsgrad. Hvis formalingsgraden er for fin, vil vandet ekstraktere kaffen for hurtigt. Derudover er metalfilteret ikke fint nok til den fine formalingsgrad, og kan derfor resultere i grums i kaffekoppen. En god tommelfingerregel er altså at den kværnede kaffe skal være grovere end sand.

  2. Temperaturen på vandet skal helst være omkring 90 grader. For at få den rette temperatur skal man vente ca. 45 sekunder efter vandet koger. Man kan også investere i en elkedel, hvor temperaturen kan kontrolleres, fx fra Brewista.    

  3. Kaffebønner er også en vigtig parameter til stempelkaffen, og det bedste resultat opnås med lysristede kaffebønner.

 

Her kan du finde en bryggeguide til stempelkaffe brygning, hvor også de sidste parametre såsom forholdet mellem vand og kaffe samt brygningstiden er godt beskrevet.  

Stempelkaffe tips:

 

  • Formalingsgraden er for fin hvis det er svært at presse filteret ned, og formalingsgraden er for grov, hvis filteret synker, og der ikke er nogen modstand.

  • Det er bedst at servere stempelkaffen lige efter brygningen er fuldført, ellers vil ekstraktionen fortsætte, og tilføje en bitterhed til kaffen. Hvis kaffen ikke skal drikkes med det samme, kan den med fordel hældes op i en serveringskande.

  • Husk at vaske kanden og filteret grundigt efter brug, gammelt kaffegrums kan afgive gammel kaffesmag til en ny stempelkaffe brygning.

  • Vores bryggeguide er en god start, men det er altid sjovt at eksperimentere med de forskellige parametre, og finde frem til netop den kombination du bedst kan lide til din stempelkaffe.