Skotlander

Håndlavet rom fra Skotlander

Skotlanders mål har været at producere kvalitetsrom uden at gå på kompromis med kvaliteten af råvarerne - og det har taget dem lang tid at nå dertil, hvor de er i dag. 
Skotlander holder deres rom 100% ren, dvs. rommen produceres uden tilsætning af farvestoffer, smag eller sukker. Skotlanders rom består kun af tre enkle ingredienser: gær, vand fra den nordjyske kilde og sukkerrørsmelasse fra Sydamerika - dette giver tilsammen en ren og udsøgt rom fra Skotlander. 

 


Skotlanders historie:

Danmark er mest kendt for at producere snaps, men i sin tid er der faktisk også blevet produceret dansk rom. Danmark kom med på rom-trenden i 1755, da Danmark besad de vestindiske øer beliggende i Caribien, hvor romeventyret allerede startede i 1600-tallet. Derudover var det faktisk de vesteuropæiske lande, der i sin tid producerede mest rom specielt England og Frankrig.

 
Nu er dansk rom igen kommet på banen med Skotlander Spirits ved roret. Skotlander Spirits er etableret af Anders Skotlander, som, udover at producere rom, er kendt for at være filmproducer og speaker på tv-programmer. Anders Skotlander har i mange år selv eksperimenteret med at producere øl i eget kælderrum, og det kunne tyde på, at passionen for alkohol har været der længe.   


Skotlander-rommen brændes af destillatøren, Anders Bilgram, som har erhvervet sig viden og erfaring gennem rejser og ophold i bl.a. Tyskland og Rusland samt i Norden. 

Skotlanders vand

Ligesom under kaffebrygningen er vandet også en vigtig faktor for Skotlanders rom. Skotlanders rom indeholder 50% vand, og vandets smag har derfor stor betydning for smagen af rommen.
 
Skotlanders vand kommer fra egen boring, hvilken har en dybde på 30m, som garanterer velsmagende, dansk vand. Vandet er særdeles rent. Dog indeholder det en del calcium, som kan give en bismag til Skotlanders rom, og derfor skal det fjernes. Calcium fjernes i en ionbytter, som bytter natrium-ionerne ud med calcium-ioner. Processen sker ved hjælp af salt.  

Skotlanders Destilleri

Hele destillationsprocessen styres ved håndkraft, derfor kan smagen variere fra flaske til flaske, hvilket giver Skotlanders rom en vis charme.

 
Skotlanders rom bliver produceret af vandet fra egen boring i Nordjylland og rørsukkermelasse, som gennemgår en gæringsproces, for at blive til en mæsk på 10%. (Melasse er et restprodukt fra rørsukkerproduktion, og dette har vist sig at være yderst velegnet til produktion af rom)  


Dernæst benytter Skotlander et tysk kobberdestillationsapparat til at destillere til 80% alkohol, som herefter fortyndes med nordjysk vand, for at få en lavere alkoholprocent på 40%.    

Til sidst håndtappes Skotlanders rom i flasker, som nummereres. 


I videoen herunder ses processen for Skotlanders rom: