Kafferister


Hæv dit baristaniveau med en kafferister

Vil du tage dit baristaniveau til et nyt level? så er kafferistning en udfordring at tage op. Mange vælger at riste selv fordi det er sjovt. Når det så er sagt, så kan man aldrig få et lige så godt resultat ved en hjemmeristning, som en professionelle ristere kan på de store maskiner.
Der findes mange metoder at riste kaffe på. Nogle rister i ovnen, andre bruger panden og faktisk findes der også tests fra folk, som har eksperimenteret med popkornmaskiner.

Invester i en god kafferister

Har du leget nok med kafferistning i hjemmet, og savner du et mere jævnt resultat? Så vil vi anbefale dig at investere i en kafferister. Du får et risteresultat som er jævnt, og desuden har du meget mere kontrol over temperaturen og tiden. Du kan altså skabe dine helt egne risteprofiler. 
Når du har ristet dine kaffebønner vil du opleve at de er fuld af kulsyre, det er pga den kemiske forbindelse, som opstår i ristningen. Det kan tage helt op til 10 dage for kulsyren at fordampe alt efter bønne og ristemetode. Derfor kan du opleve en metallisk smag i nyristet kaffe. 

Bønner til kafferisteren

Når du skal starte med at riste, vil vi anbefale at starte med en ristning af en espressobønne. Stort set alle slags grønne bønner kan ristes til en espressobønne, det handler i høj grad om, hvor mørkt du rister på din kafferister. Der er dog nogle bønner som er mere velegnet til espresso

Ifølge vores rister er det svære at riste bønner til en filterkaffe. Der er oftest mange flere smagsnuancer ved kafferistning til filterbryg, og det kan være en udfordring at bibeholde smagen uden at bitterstofferne overtager. Når en professionel rister på kafferisteren, har han/hun en kurve som han/hun følger i forhold til temperatur, og hvornår kaffebønnen har sit ”crack”. Denne teknologi er ikke tilgængelig på kafferisteren til hjemmebrug endnu. 

 

Se vores store udvalg af grønne kaffebønner af høj kvalitet ved at klikke her. 

Kafferister udstyr:

Udover vigtigheden i at anskaffe sig de helt rigtige grønne bønner, er der andet udstyr, som kan være nyttigt til kafferistningen:

  • En kaffevægt, som kan måle med en præcision på 100 mgr. Med denne gadget er det muligt at se præcis hvor meget vægt kaffebønnen mister efter ristningen, og så kan den selvfølgelig også bruges til at afveje grønne bønner. Se vores udvalg af kaffevægte ved at klikke her. 
  • En kølebakke eller si. Det er vigtigt at kaffebønnerne efter ristningen bliver nedkølet tilstrækkeligt, og indenfor et givent tidsrum ellers vil bønnerne eftervarme. 
  • Det er vigtigt med de rigtige poser til kaffen, de skal være lufttætte, lystætte og have en lille luftventil. Vi bruger disse poser til vores kaffe. 
  • En notesbog hvor du kan nedskrive alle dine kaffeprofiler

 

Held og lykke med din ristning! – det er fedt, når det lykkedes.