Burundi Gakenke CWS

Burundi Gakenke CWS

Pris fra 75,00 DKK

Gakenke, Kayanza.

 

Denne Burundi er rig på sødme og syre, den er særlig lækker i mælkekaffer.

| Tørret blomme | Maraschinokirsebær | Brasilnød | Kakaokærner |

Burundi som kaffeland

Burundi ligger i Centralafrika imellem Rwanda, Tanzania og den demokratiske republik Congo. Landskabet er domineret af bakker og bjerge, hvilket gør klimaet forholdsvist køligt i forhold til sine nabolande. Desuden har Burundi skiftende tørre og våde sæsoner. Disse forhold er gode for dyrkning af kaffeplanter. De stabile og relativt lave temperaturer samt den rige vulkanjord giver bærerne gode muligheder for at udvikle sig og give kaffen sin karakteristiske sødme, mens de forskellige sæsoner giver gode forhold til opblomstringen af planterne og tørring af bønnerne.

Gakenke vaskestation

Gratien Nankwahombave er en passioneret mand, som har ejet vaskestationen siden 2013. Kaffefarmerne som leverer til Gakenke vaskestation har i gennemsnit 300 træer. Typisk kan en vaskestation servicere famere på 3 km afstand. Nogle løser den lange rejsetid med mellehandlere, hvilket typisk ikke er til farmerens fordel. Gakenke har i stedet bygget 12 mellemstationer, så samarbejdet og handlen foregår direkte mellem vaskestation og kaffefarmer.

 

Når kaffefarmerne har indleveret deres kaffebær, gennemgår de en større vaske- og fermenteringsproces. Først kommer bærerne gennem et stort vådsorteringsanlæg, hvor sten og andet uønsket falder til bunds, og hvor blade bliver skrabet væk fra overfladen. De modne bær ligger lige under overfladen. Derefter gennemgår de pulping, fermentering, vask, anden sortering for til sidst at blive lagt i blød for at fjerne den slimhinde som sidder omkring bønnen. Hele processen foregår under konstant opsyn.

 

 

Efter iblødsætningen og rensning bredes bønnerne ud på borde (African beds). Her tørres bønnerne over to-tre uger. På meget solbeskinnede dage lægger man soldug over bordene for at beskytte dem mod direkte sollys og undgå skader. Når bønnerne har den rette fugtighed pakkes de og sendes ud i verden.

 

Vores favoritbryg:

Kaffe: 21g frisk espressoformalet kaffe 
Vand: 35 ml.  
Tid: 22 - 25 sekunder.

Hvad skal du brygge? Espresso, Filter, Aeropress, V60, Stempelkande, Fuldautomatisk
Bønnesort Bourbon
Område / Region Kayanza
Grohøjde 1670 masl
Efterbehandling Vasket, fermenteret i 10-12 timer & tørret 2-3 uger
Høste sæson Februar - Marts & April - Maj
Høstemetode Håndplukket
Vaskestation Gakenke CWS
Verdensdel Afrika

Kunder der har købt dette produkt har også købt