Kaffebønner


Friske kaffebønner

Der er mange faktorer der spiller ind i ligningen omkring friskheden af ristede kaffebønner, allerede når risteprocessen er sat i gang, sætter den sit præg på kaffebønnens levetid. Det sekund de hele kaffebønner er ristet starter en “rutschetur”. De første ca 10 dage har kaffebønnen bedst af at gasse af, så den kan afgive sine smagsstoffer. Herefter sætter ældningsprocessen ind, hvor kaffebønnens værste fjender er, oxygen og fugt, som ligger på lur, for at fremskynde ældningsprocessen.

 

Men frygt ej! Ældningen og iltningsprocessen kan bremses med den rigtige emballage og opbevaring. Efter ristningen opbevares kaffebønnerne i lufttætte og sterile kasser. De sendes til dig i lys - og lufttætte poser. Vores emballage forhindrer oxygen i at trænge ind til kaffebønnerne samt bevare de flygtige aromaer. Den lille ventil på posen tillader at der kommer carbondioxid ud. Derudover tillader vores zip-lås at posen kan lukkes igen efter åbning, der gør at du kan opbevare dine kaffebønner skånsomt. Resultat er derfor at kaffebønnerne kan holde sig frisk ca. 3-4 uger, hvis den er opbevaret korrekt. Når du har valgt “yndlings hylden” til dine kaffebønner, så husk lige at det skal være en kølig og tør hylde.

 

Anbefalingerne mht. udløbsdato før og efter åbning er blot en anbefaling, næsen er det bedste værktøj til at undersøge om kaffebønnerne stadig er friske. Så hvis du er i tvivl om kaffebønnerne er friske, så tøv ikke med at stikke næsen ned til kaffebønnerne og snus.

Kaffebønner af høj kvalitet:

Vi vil kun forhandle kaffebønner af høj kvalitet som er dyrket af farme som er godkendt af specialkaffe industrien. Det vil sige at kaffebærerne er håndplukket, over flere omgange så man kun får de modne bær videre i produktionen. Det giver en ensartet kaffebønne, som har fået de bedste smagsnoter fra kaffebusken.

 

Vi forhandler kaffebønner som har fået en skånsom behandling både før og efter høsten. Dvs at kaffebønnerne er behandlet forsvarligt ved vask og tørring, så vi beholder sukkerstoffer og smagsnoter i kaffebønnen. Læs om, hvordan man behandler kaffebønnerne efter høsten.

Ristning af kaffebønner

Kafferistning af kaffebønner er en videnskab, der sker ca. 500 forskellige kemiske processer under ristning. Vi arbejder hele tiden på at forbedre og opretholde den gode kvalitet af vores kaffebønner.

 

Det er en nørdet leg når man skal riste kaffebønner. Her er et forsøg på at forklare processen i to kategorier; "slow roast" og "high yied".

 

Hvad er ”slow roast”?

 

”Slow roast” er en skånsom ristemetode fordi ristningen af kaffebønnen foregår ved temperaturer >300 grader, hvilket er meget lavere end ved en ”high yield” ristning. De lavere temperaturer sikrer en bedre udvikling af kaffebønnens smagsnuancer. Derudover tager ”slow roast”, som navnet antyder, længere tid end ”high yield”. ”Slow roast” tager mellem 11-16 minutter. Den lange ristetid af kaffebønnen gør, at alle skadelige stoffer (blandt andet akrylamid) i kaffebønnen nedbrydes.

Hvad er ”high yield”?

 

”High yield” betyder praktisk at kaffebønnen er ristet på 3-5 minutter ved ekstremt høje temperaturer (>800 grader).  Metoden benyttes for at spare tid og for at undgå et stort svind. Den korte ristetid af kaffebønnen gør dog, at det er svært at nedbryde giftige stoffer såsom akrylamid. Efter ristningen oversprøjtes kaffebønnerne med koldt vand for at blive hurtigere afkølet og for at bibeholde fugtigheden i kaffebønnen. Fugtighed er lig med vægt.

 

Den ristemetode der er anvendt til alle vores kaffebønner til specialkaffer er slow roast, da det giver kaffebønnerne tiden til at få de rigtige smagsnoter.

Kaffebønner skal være friskristet!

Vores egne kaffebønner ristes for så vidt muligt kun på bestilling. Du kan dermed altid være sikker på, at få friske kaffebønner når du handler hos os. Som en ekstra service kan ristedatoen ses på kaffeposen. Hvis du bestiller kaffebønnerne kværnet, så kværner vi dem først lige inden de sendes hjem til dig. 

 

Friskkværnede kaffebønner dufter fantastisk! Men duft er desværre også smag som forlader kaffen. Når kaffebønnerne er hele er overfladen mindre, derfor holder kaffebønnen bedre på smagen og friskheden. Når kaffebønnerne er kværnet begynder smagen at blive svagere, allerede en time efter at kaffebønnerne er kværnet kan man smage forskel. Derfor

anbefales det at bruge friskkværnede kaffebønner fra egen kaffekværn. Se vores store udvalg af kaffekværne.

 

På vores hjemmeside sælger vi to serier af kaffebønner, en Håndristet specialkaffe ristet i eget risteri og en HVID serie ristet på et større risteri på Sjælland. Kaffebønnerne varierer i kvalitet, men er begge meget skånsomt behandlet, for at opnå den bedste kvalitet. 

 

På hjemmesiden finder du, under hver af vores egne kaffebønner en detaljeret beskrivelse af hvilke smagsnoter du kan finde i din kop og hvor kaffebønnen stammer fra. Vi mener det er vigtigt, at du som kunde får hele historien med. Den varme kaffe du sidder med, har nemlig været på en lang rejse inden den ender i din kaffekop.

Du kan læse meget mere om vores lille risteri lige her.

Hurtig levering af kaffe

Som udgangspunkt er der hurtig levering og lav lagerbeholdning på alle vores kaffebønner. Den lave lagerbeholdning opretholde friskheden i kaffebønnerne. HVID kaffebønneserien er en lagervare, som sjældent er udsolgt. 

 

Vores egne kaffebønner er altid friskristet, derfor kan der være tidspunkter hvor der er længere leveringstid på nogle kaffebønnerne.