Koldbryg & Iskaffe


Koldbryg og iskaffe til de varme dage:

Når sommeren er over os, og det er varmt udenfor, kommer lysten til en kold forfriskende drik altid snigende. Her er koldbryg eller iskaffe en god måde at brygge den perfekte kaffe til solskinsrige dage.  

 

Der er flere forskellige måder at lave koldbryg eller iskaffe på. Koldbrygsmetoden er kendetegnet ved at være en slow bryg metode, hvor der bruges koldt vand og kræver derfor tålmodighed, men resultatet er fantastisk. Her kan kaffebryggeren Hario Water Dripper bruges. 

 

Iskaffemetoden er kendetegnet ved at brygge med varmt vand, og derefter nedkøle kaffen. Her kan kaffebryggeren Hario V60 Ice Coffee Maker bruges, som minder mere om filtrekaffe brygning, og tager derfor kortere tid end koldbryg, her benyttes der isterninger til nedkølningen af kaffen. Det er også muligt at bruge en stempelkande eller Aeropress til at lave iskaffe, det vises i denne video:

 

Koldbryg - 4 vigtige parametre:

Hvorfor er koldbryg så godt? Jo, det indeholder f.eks. Ikke sukker eller alkohol, og er et fantastisk alternativ til nutidens sukkerholdige sodavands drikke og energidrikke, da det giver samme effekt.

 

Når man koldbrygger er der fire parametre som er vigtige:

  1. Hvilken bønne man bruger - det kan variere hvilke bønner, der er gode til koldbryg og hvilke, der er gode til “varmbryg”, men kan kan vel ligeså godt eksperimentere? vi har et stort udvalg af filterkaffer.

  2. Kaffens formalingsgrad - de kværnede bønner skal sådan ca. Føles som brødkrummer

  3. Ekstrationstiden - dette afhænger af formalingsgraden af kaffen. Som tommelfingerregel har en fin formalingsgrad en kortere ekstraktionstid end en grovere formalingsgrad. Ved koldbryg er ekstraktionstiden mellem 12-24 timer, hvor det er bedst at ramme omkring 18 timer når der koldbrygges, det gælder om at holde drypningsraten på en dråbe pr. Sekund.

  4. Vand - Der kan med fordel bruges vand med en temperatur under 20 grader for at gøre koldbrygget mindre bittert. Derudover kan der bruges filtereret vand, som f.eks. Kan laves med Brita’s vandfilterings kander.


De 4 punkter skal dog ikke følges slavisk, det giver bare en idé om hvordan man kan eksperimentere med koldbryg. Ved at eksperimentere på de fire ovennævnte parametre, i dit koldbrygger lab, kan du kreerer din helt egen signatur koldbryg! Så tøv ikke med at udfordre dig selv, og prøv bønner fra mange forskellige lande. Et godt tip er at gemme det du koldbrygger og sammenligne dine resultater.

Cocktails med koldbryg eller iskaffe:

Koldbryg eller iskaffe og alkohol fungere godt sammen, og en god koldbryg eller iskaffe kan gøre en kaffecocktail meget bedre. Cocktails kan selvfølgelig også nydes alkoholfri.

 

Her er nogle forslag til hvilke slags cocktails man kan “koldbrygge” derhjemme:

 

Cacao moon

  • Isterninger

  • Mynte

  • 100 ml kokosmælk

  • 50 ml koldbryg eller iskaffe - en ide til kaffebønnen kunne være vores Kenya AB+ grundet dens frugtrige smagsnoter  

  • Evt. vodka eller lys rom

 

Koldbryg Tonic

  • Isterninger

  • En båd grapefrugt

  • 100 ml tonic

  • 50 ml koldbryg eller iskaffe - her kan en etiopisk bønne gøre underværker som fx vores Etiopien Negosho

  • Evt. gin

 

Skinny Frappe - Frappen uden mælk

  • Isterninger

  • 2 teske brun sukker sirup fx. Fra 1883

  • 100 ml koldbryg eller iskaffe - her er en sød kaffe perfekt

  • Evt tilsætte mælk

  • Evt. vodka, lys rom eller bailey

 

Midnight Hour Rum Sour

  • Isterninger

  • Citronskal

  • 5 cl mørk rom

  • 1 cl friskpresset citronsaft

  • 1 cl brun sukker sirup fx. Fra 1883

  • 2 cl koldbryg eller iskaffe


Alle disse cocktails kan nemt bare blandes sammen med en ske, men hvis du ønsker en mere milkshake agtig skinny frappe, kan det være en fordel at blende denne cocktail.