Rwanda Mushonyi - 1000 gram

199,00 DKK
inkl. moms
Fast levering?
Levering 1-3 hverdage
Rainforest alliance
Kaffen fra Rwanda er velegnet til espresso og filter, og ligger i den stærke ende. Den er forholdsvis hårdt ristet, for at skabe mindre syrlighed i kaffen, en smule mere både bitterhed og sødme. Alt i alt en balanceret kaffe, til dem der har en kærlighed til sort kaffe, eller med mælk, med noter mod chokolade og brun sukker.

Rwanda Mushonyi - 1000 gram

Kaffen fra Rwanda og er velegnet til espresso og filter, som ligger i den stærke ende. Den er forholdsvis hårdt ristet, for at skabe mindre syrlighed i kaffen, men en smule mere både bitterhed og sødme. Det skaber en balanceret kaffe, til dem der elsker en sort kaffe, eller med mælk, med noter mod chokolade og brun sukker. Slurp!

Kaffen er mærket Rainforest Alliance, som kan læses mere om nederst på siden.

MUSHONYI VASKESTATION

Mushonyi vaskestationen ligger i Rutsiro distriktet i den vestlige del af Rwanda, ved floden Kivu. Stationen modtager kaffebær fra kaffefarmere i de omkringliggende bjerge, der alle vokser fra 1600 til 1950 moh. Selve vaskestationen ligger også højt, omkring 1827 moh.  

Når kaffefarmerne afleverer deres kaffebær til Mushonyi, fjerner vaskestationens medarbejdere de kaffebær, der har en lav kvalitet, og det gør de ved, at skylle kaffebærerne ved vandkraft ind i stationen til sortering borde, hvor uddannet personale sorterer bærerne. I Rwanda er der mange vaskestationer, så for at få leveret kaffebær, må de tage imod nærmest alt der kommer, som derfor gør sorteringen meget vigtig.

PROCESSEN

Vaskeprocessen foregår på en klassisk vaskemetode, hvor bærerne først kommer igennem maskiner der fjerner frugtkød og dele af mucilage, som er en lille hinde omkring kaffebønnen. Med en smule mucilage tilbage på bønnen, ligges bønnerne i en betontank, hvor en 24 timers gæring starter, for at fjerne de resterende dele af mucilage og evt. frugtkød. Men gæringstiden er dog afhængigt af vejret.  
Herefter transporteres de ved hjælp af vand, hvorefter bønnerne sorteres i 5 kategorier, med ”tætheden” i bønnen som indikator.   

RWACOF

Vores leverandør af grønne kaffebønner 32Cup har organiseret sig med et søsterselvskab i Rwanda, der hedder Rwacof. Rwacof tager sig af driften af vaskestationerne og eksporten af bønnerne. De holder til året rundt, hvor de hjælper lokale farmere med flere niveauer af at dyrke kaffe. Igennem 32cups bæredygtige Kahwatu Foundation, modtager kaffefarmerne uddannelse i gode dyrkningsmetoder, sundhed og sikkerhed.

Rwacof opererer i 19 af Rwandas 300 vaskestationer, og 32cup køber størstedelen af deres mikro lots af stationer drevet af dem.

♥Kaffebønnerne fra MokkaHouse leveres altid som hele bønner. Hvis du dog ikke har en kaffekværn, kan du skrive den ønskede formalingsgrad i kommentarfeltet i indkøbskurven, så du kan få den rigtige formular til dit forbrug.

Rainforest Alliance

I 1989 lancerede Rainforest Alliance, det første bæredygtige program for certificering af skovbrug. Dette er for at fremme det miljømæssige og sociale ansvar, i forvaltningen af skove, træer, afgrøder og mennesker.

Rainforest Alliance certifikatet kan opnås, hvis produktionsvirksomheder opfylder organisationens sociale og miljømæssige kriterier. Dette omfatter økosystemer, biodiversitet samt gode forhold for medarbejdere, heraf uddannelse, sundhedspleje og gode lønninger.

Standarterne indeholder 94 kriterier. For at dyrkningen certificeres, skal afgrøder opnå mindst 50% af kravene i hver kriteriegruppe og 80% af de samlede kriterier.

Rainforest Alliance er en privat organisation, og har oprettet et træningsprogram der ligger frit tilgængeligt på nettet på forskellige sprog, for at udbrede viden om bæredygtighed i flere aspekter.

læs meget mere om Rainforest Alliance på
https://www.rainforest-alliance.org

  

 

 

Land: Rwanda
Område: Rutsiro distriktet i den Vestlige Provins
højde: 1827 moh.
Vaskestation: Mushonyi
Behandling: vasket
Sort: Bourbon
høstår: 2018
Registrerede kaffefarmere: 1200
Gennemsnitlige antal planter pr. farmer: 300

Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.